Kokain for 50 millioner euro afsløret i container med salt
Over 700 kilo kokain er fundet gemt i containere fra Brasilien, der via Antwerpen skulle fragtes videre til det nordlige Tyskland.
Foto fra august 2019 viser en del af den største kokainfangst nogensinde i Tyskland på 4,5 ton. Narkoen blev opdaget i en container, der ankom til Hamburg fra Uruguay. Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
Samarbejde mellem tyske og belgiske toldere fører til fund af 700 kilo kokain i containere fra Brasilien.
Efterforskere fra Tysklands kriminalpoliti og toldvæsen har forhindret indsmugling af en sending kokain på over 700 kilo.
Det oplyste toldvæsnet i Hannover torsdag.
Det beslagte parti narko ville ifølge toldvæsnets vurdering have kunnet indringe bagmændene 50 millioner euro.
Beløbet, der svarer til næsten 374 millioner kroner, er baseret på salgsprisen for kokain til slutbrugere - den såkaldte gadeværdi.
Det var en flere uger lang efterforskning af et speditionsfirma med adresse i den nordlige delstat Niedersachsen, som førte til afsløringen af den store mængde kokain.
Baseret på efterforskningen, der begyndte ved årsskiftet, informerede det tyske toldvæsen kolleger i den belgiske havn Antwerpen om ankomsttidspunktet for fem mistænkelige containere med bordsalt fra Brasilien.
I begyndelsen af februar blev de fem containere undersøgt at belgiske toldere, som fandt over 700 kilo kokain skjult sammen med bordsaltet, der stod opført i toldpapirerne.
- Den tyske speditør var ikke alene ansvarlig for transportlogistikken, men også køber af saltet, oplyste den tyske toldmyndighed.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned