Politiet i det vestafrikanske land Gambia har gjort en enorm narkofangst. Hele to ton kokain er blevet beslaglagt. Stoffet har en værdi på gadeplan af hele 6,2 milliarder kroner.
Tolv personer af forskellig herkomst blev arresteret, da efterforskere opdagede kokainen i en underjordisk bunker i et pakhus uden for den gambiske hovedstad, Banjul.
Vestafrika er et velkendt knudepunkt for narko fra Sydamerika, der passerer kontinentet, inden det når til Europa. Myndighederne ved ikke, hvor den enorme kokainladning var på vej hen.
Den engelske tv-station BBC rapporterer, at der også blev beslaglagt større mængder kontanter og våben.
Agenter fra en særlig britisk enhed for organiseret kriminalitet medvirkede i aktionen.
I marts sagde Gambias præsident, Yayha Jammeh, at der er "nul tolerance" over for narkosmugling, efter 11 embedsmænd blev anholdt i stor narkosag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker