En eller flere mennesker er blevet smittet med den farlige sygdom kolera i Pakistan, som lider under store oversvømmelser. Det oplyser FN.
- Der har været mindst ét bekræftet tilfælde af kolera i Mingora, siger en talsmand for FN med henvisning til den største by i det nordvestlige distrikt Swat.
- Kolera er en meget dødelig sygdom, og vi er bekymrede. Derfor er vi gået væk fra at teste folk for sygdommen og i stedet behandle alle for kolera.
FN oplyser, at mindst 36.000 mennesker angiveligt lider af akut diarré.
- Vi antyder ikke, at alle dem, der har akut diarré, har kolera, men kolera er helt sikkert en bekymring, og derfor må vi intensivere vores bestræbelser på at behandle kolera, siger FN-talsmanden.
Kolera er en mavetarmsygdom, som det under "normale" forhold er muligt at forhindre med simpel hygiejne og rent drikkevand.
Pakistan siger, at 14 til 20 millioner mennesker er direkte eller indirekte ramt af oversvømmelserne, der er de værste i Pakistan i årtier.
FN anslår, at 1600 personer er døde, mens Pakistan sætter tallet til 1384.
Epidemier med sygdomme som kolera truer nu de overlevende. I sidste uge rapporterede lokale myndigheder, at der var brudt kolera ud i Swat-distriktet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker