Kollision i Polen koster 17 livet

17 mennesker er tirsdag blevet dræbt ved en frontalkollision mellem en minibus og en lastbil i den centrale del af Polen.

Ulykken skete, da minibussen i tyk tåge kørte over i den modsatte kørebane og tørnede frontalt ind i lastbilen.

- Vi har oplysninger om, at 16 mennesker blev dræbt på ulykkesstedet, og at to andre blev bragt til behandling på hospitalet, hvoraf den ene døde, siger en talskvinde for politiet.

Ifølge talskvinden er det for tidligt at sige noget om årsagen til ulykken, der fandt sted 80 kilometer syd for hovedstaden Warszawa.

/ritzau/Reuters

Minibus og lastbiler kørte tirsdag frontalt ind i hinanden nær Warszawa. 17 personer er dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret