Vogternes Råd i Iran vil nedsætte en komité, der skal forsøge at løse striden om resultatet af præsidentvalget.
En særlig komité skal granske det iranske valgresultat og forhåbentlig løse striden om det, foreslår Vogternes Råd i Iran.
Komitéen skal bestå af repræsentanter for Vogternes Råd og for to af de slagne præsidentkandidater, Mirhossein Mousavi og Mehdi Karroubi, rapporterer det iranske nyhedsbureau ISNA. De har klaget over det officielle valgresultat, der gav den siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad, en jordskredssejr med 63 procent af stemmerne.
Mousavi har krævet, at en uafhængig komité foretager en gennemgang af resultatet, men det har Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, afvist.
Mousavi og andre i oppositionen mener, at de 12 medlemmer af Vogternes Råd hverken er kvalificerede eller tilstrækkeligt upartiske til at granske valgresultatet, idet de fleste af dem støtter Ahmadinejad.
Talsmanden for Vogternes Råd, Abbasali Kadkhodai, sagde, at Vogternes Råd vil acceptere, at der foretages en omtælling af 10 procent af stemmerne, hvor alle fra komitéen kan være til stede. Som noget nyt vil Kadkhodai også indbyde medier til at overvære processen.
Kadkhodai sagde i går, at der ikke var større uregelmæssigheder ved valget, som han kalder det "reneste" valg siden den iranske revolution i 1979.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker