Kommende vicepræsident leder Trumps overgangsteam
Donald Trumps datter Ivanka er med på det hold, som skal planlægge den nyvalgtes præsident indtog i Det Hvide Hus. Foto: AP/John Locher
AP/John Locher
Tre af Trumps voksne børn - Donald Trump Jr, Eric Trump og Ivanka Trump - er med i overgangsteam.
Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, har fjernet New Jerseys guvernør, Chris Christie, fra posten som leder af sit overgangsteam.
Ledelsen er i stedet overddraget til den kommende vicepræsident, Mike Pence, siger et tidligere kongresmedlem til The New York Times.
- Trump meddelte sine rådgivere, at han ønskede at udnytte Pences kontakter i overgangsprocessen, skriver avisen, som henviser til flere kilder tæt på overgangsteamet.
NBC News rapporterer også om fjernelsen af Christie, som kommer efter, at to tidligere ansatte hos New Jersey-guvernøren er blevet fundet skyldige i en økonomisk skandale.
Chris Christie har fået en plads som nummer to i overgangsteamet.
- Missionen for dette team er klar: at sammensætte den mest kvalificerede gruppe af succesfulde ledere, som skal være i stand til at realisere vores reformplaner i Washington, hedder det i en erklæring fra Trump.
Det republikanske udvalgs formand, Reince Priebus, samt tre af Trumps voksne børn - Donald Trump Jr, Eric Trump og Ivanka Trump - kommer til at sidde i overgangsteamets ledende komité.
Trump har sagt, at indvandring, sundhed og nedsættelse af skatter er hans første prioriteter. Ved et pressemøde i Kongressen torsdag erklærede han, at han vil arbejde meget hurtigt med navnlig en sundhedsreform og indvandring.
Republikanerne har genvundet flertallet i Repræsentanternes Hus og har også flertal i Senatet. Valget til Kongressens to kamre fandt sted samtidig med præsidentvalget.
I modsætning til Repræsentanternes Hus var kun en tredjedel af Senatet på valg.
De to kamre er afgørende for præsidentens muligheder for at gennemføre sin politik.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde