Kommissær genopliver udskældt idé om hurtig ret til dagpenge
EU-kommissær Marianne Thyssen tror på, at udskældt og forkastet forordning om blandt andet dagpengeret kan blive en realitet i efteråret. Danmark har kæmpet hårdt imod. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
John Thys/Ritzau Scanpix
Et i Danmark upopulært EU-forslag om social sikring lever stadig og er tæt på målet, siger EU-kommissær.
Et lettelsen suk gik gennem Folketinget, da en EU-forordning, der vil give EU-borgere lettere adgang til dagpenge, i foråret faldt til jorden.
Men EU-forordning 883 om sociale ydelser lever. Det konstaterer EU's beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, som har fået "positive" tilkendegivelser fra EU-landene på et møde i Luxembourg torsdag.
- Jeg har opfordret det finske formandskab til at støtte den. Vi ser, hvad vi kan gøre. Denne sag er tæt på at være færdig. Vi vil selvfølgelig give det et forsøg mere, siger Thyssen efter et møde med EU's beskæftigelsesministre.
De mest højlydte kritikere har hævdet, at EU-forordningen er en trussel mod den danske velfærd. Det er blevet afvist af arbejdsmarkedsforskere.
Den afgående danske regering lagde store kræfter i at bremse lovgivningen, som EU-landene og Europa-Parlamentet tidligere på året blev enige om efter en stribe forhandlingsmøder.
Men da aftalen skulle bekræftes af EU-landene - ofte en formalitet - var der lige akkurat ikke flertal. Der manglende et enkelt land. Polen, som havde meldt sig klar til at støtte kompromisset, undlod at stemme.
Midt i marts gav forhandlerne grønt lys til, at optjeningsperioden til dagpenge for vandrende arbejdstagere i EU reduceres fra tre til en måned.
Retten til dagpenge i et andet EU-land ville dog fortsat være betinget af, at en EU-borger var arbejdsløshedsforsikret i det land, vedkommende kom fra.
I Danmark har håbet været, at man ved at genåbne sagen måske kan få en ny diskussion om indeksering af børnechecken. Det er også et ønske fra Østrig og andre EU-lande, men det virker ikke i øjeblikket realistisk.
Selv om Danmark og andre jublede over det forsvundne flertal, så forordningen om koordinering af socialsikring blev taget af bordet, er EU-kommissæren overbevist om, at sagen ikke vil dø.
- Den vil komme tilbage - uanset hvad - så lad os give det et forsøg nu igen. Jeg kunne se meget god vilje rundt om bordet i dag, siger Thyssen.
Hun må nu afvente konstitueringen i Europa-Parlamentet, hvor et nyt beskæftigelsesudvalg skal sammensættes.
Og det haster. Den nuværende kommission med formand Jean-Claude Juncker i spidsen stopper 31. oktober.
- Jeg håber, at vi kan færdiggøre det. Det vil være dejligt at have hele pakken om arbejdsmobilitet afsluttet, siger belgieren.
Torsdag stemte EU-landenes ministre om placeringen af et nyt agentur for arbejdsmobilitet (ELA), som skal bistå vandrende arbejdstagere og overvåge snyd og bedrageri.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt