Konflikt i ebolaramte DRCongo besværliggør nødhjælpsarbejde
FN's fredsbevarende styrker drev fredag militsgruppen ADF væk fra ebola-behandlingscentrene i byen Beni. Foto: John Wessels/Ritzau Scanpix
John Wessels/Ritzau Scanpix
Et ebolaudbrud hærger fortsat i DRCongo. Læger Uden Grænser er til stede, men forstyrres af væbnet konflikt.
Lige nu raser det værste tilfælde af den dødelige virus ebola i DRCongos historie.
374 smittede personer er nu registreret.
Byen Beni, der ligger i den nordøstlige del af landet grænsende op til Uganda, som er hårdest ramt, er lige nu også ramt af væbnet konflikt.
Fredag kom militsgruppen ADF og FN's fredsbevarende styrker i kamp, hvilket forårsagede, at nødhjælpsarbejderne måtte indstille arbejdet i en kort periode.
Læger Uden Grænser har oprettet ebola-behandlingscentre i byen, men de konstante forstyrrelser i byen gør arbejdet svært.
Nødhjælpskoordinator for Læger Uden Grænser Axelle Ronsse befinder sig i området og fortæller, at man agerer forsigtigt.
- Vi befinder os et sted, hvor det er svært at komme rundt, men vi prøver at organisere os så godt som muligt. Men i teorien er det første gang, at der er ebolaudbrud et sted, hvor der også er krig.
- Vi skal være meget forsigtige, og vi tjekker altid sikkerheden, før vi gør noget, siger hun.
ADF blev dannet af en gruppe muslimske ugandere i 1990'erne, som senere krydsede grænsen til DRCongo.
Militsgruppen kæmper for at svække både Uganda og DRCongos regering.
En ny rapport om ADF, udarbejdet af "Congo Research Group" fra universitetet i New York, viser, at gruppen har modtaget store pengebeløb fra personer i Storbritannien, der støtter gruppen.
Ud over de væbnede kampe i byen halter kommunikationen mellem nødhjælpsorganisationen og befolkningen.
En stor del af befolkningen frygter sundhedsarbejderne og er bange for at lade sig indlægge på behandlingscentrene.
Læger Uden Grænser har oplevet, at flere personer ikke oplyser, at de er smittede. Andre nægter at lade sundhedsarbejderne begrave de døde.
- Det er det samme problem som altid, når ebola udbryder. Folk i byen kender ikke sygdommen, og når de ser folk dø, er de bange for at komme til behandlingscentrene.
- Det handler om, at vi skal have tid til at forklare dem om virussen, men det er noget, vi oplever alle steder.
- Befolkningen her er i forvejen traumatiserede af krig og konflikt, siger Axelle Ronsse.
Nødhjælpskoordinatoren forklarer, at virussen har bredt sig til byen Butembo, der ligger syd for Beni.
Hun frygter, at byen er den næste i rækken til at opleve udbruddet på niveau med Beni.
Hver dag modtager Læger Uden Grænsers hold cirka 30 nye smittede. 215 personer har indtil videre mistet livet.
Siden myndighederne indledte et vaccinationsprogram den 8. august, er flere end 25.000 mennesker ifølge AFP blevet vaccineret. Heraf 11.000 i Beni.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern