Kongen beder Belgiens premierminister om at blive indtil valg
Belgiens premierminister, Charles Michel (til venstre), forlader et møde med kong Philippe (til højre) i Bruxelles. Foto: Francois Lenoir/Reuters
Francois Lenoir/Reuters
Belgiens konge har godkendt Charles Michels farvel, men beder ham fortsætte som styrmand lidt endnu.
Den belgiske kong Philippe har fredag bedt landets premierminister, Charles Michel, om at fortsætte i spidsen for et forretningsministerium frem til det næste belgiske valg i maj.
Charles Michel offentliggjorde tirsdag, at han ville træde tilbage som premierminister. Den beslutning har kongen godkendt.
Men han beder altså samtidig Charles Michel om at fortsætte lidt endnu.
Et forretningsministerium er en regering, der midlertidigt varetager det løbende politiske arbejde, indtil en ny regering er på plads.
Kongens beslutning kommer, efter at han i tre dage har været i kontakt med partiledere i Belgien.
- Kongen beder om, at politiske ledere og institutioner, som han har tillid til, kommer med et passende svar på landets økonomiske, budgetmæssige og internationale udfordringer.
- Folkets forventninger skal opfyldes på blandt andet det sociale område og inden for miljø, lyder det i en udmelding fra det belgiske kongehus.
Michels bebudede farvel kom i kølvandet på en belgisk regeringskrise.
Landets største parti, det flamske parti N-VA, har trukket sig fra regeringen efter uenighed om FN's nye migrationspagt. Det højreorienterede parti mener, at Belgien ikke burde have underskrevet aftalen.
N-VA's farvel til regeringen har efterladt Charles Michel, der er fra det liberale parti Reformistbevægelsen, med en mindretalsregering.
Premierministeren afviser at afholde et tidligt valg.
Det er langtfra første gang, at Belgien ledes af et forretningsministerium.
Efter valget i 2010 var det således tilfældet i halvandet år, inden der endelig blev formet en regeringskoalition.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde