Kongreskontor: Udveksling af Taliban-fange var ulovlig
En undersøgelse i Kongressen af beslutningen om at udveksle fem Taliban-fanger for den amerikanske soldat Bowe Bergdahl slår fast, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon brød loven flere gange med den kontroversielle udvekslingsaftale.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Undersøgelseskontoret GOA, som hverken har tilknytning til demokrater eller republikanere, konkluderer, at forsvarsministeriet svigtede en lovfæstet pligt til at informere de relevante udvalg i Kongressen mindst 30 dage på forhånd.
Samtidig brød ministeriet en forordning, der siger, at et regeringskontor ikke må spendere penge, som Kongressen ikke har forpligtet sig på.
Bergdahl var Talibans fange i fem år, og han kom hjem til USA tidligere på året.
I juli blev det meddelt fra Pentagon, at soldaten snart vil vende tilbage til sit arbejde i hæren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker