Det bliver den 44-årige kongreskvinde Debbie Wasserman Schultz fra Florida, som vil stå i spidsen for det demokratiske parti i USA, når præsident Barack Obama næste år skal kæmpe for et genvalg.
Wasserman Schultz, som er en populær tv-kommentator, overtager posten efter Tim Kaine, som har meddelt, at han stiller op som senatorkandidat i delstaten Virginia.
Vicepræsident Joe Biden siger, at præsident Obama i sin udnævnelse af Wasserman Schultz har lagt vægt på hendes "stædighed, styrke, kampånd og evne til at overvinde modgang".
Den 44-årige kongreskvinde fik for nogle år siden konstateret brystkræft, men er i dag erklæret rask.
Selv har Debbie Wasserman Schultz en ydmyg tilgang til sit nye job.
- Tim Kaine bliver svær at efterfølge. Men jeg håber, at jeg kan bygge videre på hans succesfulde embedsperiode, siger den nyudnævnte formand.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde