Kongressen har bekræftet Joe Bidens valgsejr
Kongressen godkender formelt Joe Biden som USA's næste præsident efter at have optalt og godkendt valgmandsstemmerne fra de enkelte delstater. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Efter voldsomme optøjer afbrød processen, har Kongressen formelt godkendt resultatet af præsidentvalget.
Kongressen godkender formelt Joe Biden som USA's næste præsident efter at have optalt og godkendt valgmandsstemmerne fra de enkelte delstater.
306 valgmænd går til Joe Biden, mens den afgående præsident Donald Trump har fået 232 valgmænd.
Det erklærer den afgående vicepræsident Mike Pence i Kongressen, hvorefter flere medlemmer bryder ud i bifald.
Processen blev afbrudt onsdag aften dansk tid, da hundredvis af Trump-tilhængere trængte ind i Kongressen.
Fire personer er ifølge politiet blevet dræbt under urolighederne, mens 52 er blevet anholdt.
Efter flere timers kaos kom der igen kontrol over situationen, og politikerne i Kongressen kunne natten til torsdag genoptage arbejdet med at godkende valgresultatet.
Republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus forsøgte undervejs at gøre indsigelser mod valgresultatet i flere delstater, herunder Pennsylvania.
Når der gøres indsigelser mod valgresultatet i en delstat, får Repræsentanternes Hus og Senatet to timer til hver for sig at debattere indsigelserne.
Samtlige indsigelser blev stemt ned af de to kamre i Kongressen, hvorfor resultatet af valgmandsstemmerne som forventet blev godkendt.
Trump har efterfølgende i en erklæring, som hans talsmand har delt på Twitter, lovet, at der vil ske en fredelig overdragelse af magten 20. januar.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde