Der var ingen køer foran valglokalerne i Irland, da dørene blev åbnet fredag morgen til et valg, der med stor sandsynlighed sender det siddende regeringsparti Fianna Fail på porten.
Valget kommer kun et par måneder efter, at premierminister Brian Cowen og hans regering måtte gå tiggergang til EU og Den Internationale Valutafond (IMF) for at bede om et kæmpelån til at bringe Irland gennem den økonomiske krise.
Lånet fik Cowen. Men betingelsen var store besparelser i det offentlige, og det har skabt vrede og mismod i hele landet. Irland er på blot et par gået fra at være alle investorers yngling til at være et fallitbo blandt andet på grund af et oppustet boligmarked, som er kollapset.
- Der er stor vrede blandt vælgerne. Valget er blevet et protestmiddel. Men den kommende regering får ikke mange hvedebrødsdage, siger David Farrell, professor i Politik ved Universitetet i Dublin.
Fianna Fail, der holder til på den politiske midte, ventes at blive mere end halveret, mens det konservative oppositionsparti, Fine Gael, har et absolut flertal i parlamentet inden for rækkevidde, ifølge de seneste meningsmålinger.
Vinder Fine Gael, bliver Irlands næste premierminister Enda Kenny, og han kommer hurtigt i ilden. Der er store problemer med at få det irske statsbudget til at hænge sammen, arbejdsløsheden er 15 procent svarende 450.000 arbejdsløse, og flere store banker er stadig i krise og skal have hjælp.
De 6000 valglokalerne har åbent til klokken 23.00 dansk tid fredag. Optællingen begynder lørdag morgen klokken 09.00, og et resultat ventes sent lørdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker