Konservativ kommer til at udpege Sveriges næste leder
Andreas Norlén fra det konservative parti Moderaterna høstede stort bifald, da han mandag blev valgt til Riksdagens nya talman (formand). Foto: 10080 Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix
10080 Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix
Sveriges Riksdag skal efter valg af talman holde tillidsafstemning om statsminister Stefan Löfven.
Sveriges Riksdag har mandag valgt de borgerlige partiers kandidat, Andreas Norlén, fra Moderaterna, til den vigtige post som talman, der kommer til at udpege den næste statsminister.
Talmannen besluttede som det første, at Riksdagen tirsdag skal holde en tillidsafstemning om statsminister Stefan Löfven. Det oplyser ledende socialdemokrater til TT.
Talmannen kommer traditionelt fra det parti, som har fået flest stemmer, men denne tradition er blevet brudt i den nuværende situation.
Talmannen har tre vicetalmän til at hjælpe sig. Disse kommer som regel fra det andet- og tredjestørste parti. Men disse valg blev mandag kompliceret ved, at Sverigesdekraterna (SD) efter valget er det tredjestørste parti.
Socialdemokraterne meddelte, at de ikke ville stemme på SD's kandidat. I stedet støttede partiet en kandidat fra Vänsterpartiet, der hedder Lotta Johnsson Fornarv.
SD-lederen Jimmie Åkesson udtrykte håb om, at de fire borgerlige partier ville stemme på hans partis kandidat, Björn Söder, til gengæld for partiets støtte til Moderaternas kandidat.
Mandagens samling i Riksdagen var den første efter valget i Sverige 9. september.
Talman er det højeste embede, man kan vælges til i Sverige. Formelt set er det talmannen, som leder arbejdet i Riksdagen, som har 349 medlemmer. Han får dermed afgørende betydning for en regeringsdannelse.
Talmannen kommer med forslag til, hvem der skal være statsminister efter at have ført forhandlinger med de forskellige partiledere.
Talmannen har fire forsøg til at foreslå en statsminister. Hvis ingen af hans kandidater godkendes, skal der udskrives et nyt valg.
Det er fortsat uklart, hvilken regering Sverige får, da både den røde og den blå blok er uden klart flertal, da ingen af blokkene vil samarbejde med Sverigedemokraterna.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker