Konservativ leder står til at vinde valget i Cypern
51,1 procent af cyprioterne har søndag sat deres kryds ved den konservative leder, Nicos Anastasiades. Dermed ser det ud til, at han vinder valget i første runde.
Det cypriotiske valgsystem er sat sådan sammen, at man skal have mindst 50 procent af stemmerne i første valgrunde for at undgå at skulle ud i en anden runde.
Den 66-årige konservative politiker var i forvejen favorit til at vinde valget, som søndag gav 550.000 cyprioter mulighed for at sætte deres kryds.
Med 51,1 procent slår Anastasiades sin venstreorienterede rival, Stavros Malas, med flere længder. Stavros har ifølge de foreløbige meningsmålinger kun fået 27,3 procent af stemmerne.
En tredje kandidat, den uafhængige George Lillikas, har fået 18 procent af stemmerne.
Den nuværende præsident, den venstreorienterede eks-kommunist Demetris Christofias, har ikke været genopstillet til valget, der betragtes som et af Cyperns vigtigste valg nogensinde, fordi den nye præsident skal redde det kriseramte land fra at gå bankerot.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet