Konservative slår Spaniens regerende socialister ved EU-valg
PP-leder Alberto Nunez Feijoo siger, at Spanien er "på tærsklen til en ny politisk cyklus", efter at det konservative parti blev størst. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Mens konservative bliver størst i Spanien, står yderfløjsparti grundlagt af youtuber for valgets overraskelse.
Det konservative Partido Popular står til at blive størst ved EU-parlamentsvalget i Spanien med 22 pladser i parlamentet og 34,2 procent af stemmerne
Det skriver nyhedsbureauet AFP med næsten alle stemmer optalt.
Imens står det regerende socialistparti, PSOE, til 20 pladser og 30,2 procent,
I 2019 ved det seneste EU-valg blev PSOE størst med 21 pladser mod 13 til PP.
Men PP - som også blev størst ved det seneste parlamentsvalg i Spanien - går markant frem.
I sin sejrstale siger PP-leder Alberto Nunez Feijoo, at vælgerne har givet PP den sejr, som partiet har ventet på med "700.000 flere stemmer end Socialistpartiet".
Han siger, at Spanien nu er "på tærsklen til en ny politisk cyklus".
Teresa Ribera, PSOE's spidskandidat, anerkender, at det blev en sejr til PP, men hun mener langtfra, at den var knusende.
- Hvis Feijoo anser dette valg for at være en folkeafstemning om premierministeren, er det klart, at han selv tabte. Vi er kun to pladser bag dem, siger hun.
Imens går det yderste højre i form af partiet Vox frem og er tredjestørst med 9,6 procent af stemmerne svarende til seks pladser i EU-Parlamentet.
Vox fik fire pladser i 2019.
Den store overraskelse blev Se Acabo la Fiesta (SALF), hvilket betyder "festen er ovre".
Det er et nyt højreorienteret parti, som den kontroversielle youtuber Luis "Alvise" Perez har dannet. SALF får 4,6 procent af stemmerne og kommer ind i EU-Parlamentet med tre medlemmer.
Søndagens afstemning har fundet sted næsten et år efter det spanske parlamentsvalg.
Her blev PP ganske vist størst, men det lykkedes ikke partiet at danne regering.
I stedet blev PSOE's Pedro Sanchéz premierminister med støtte fra den yderste venstrefløj og regionale partier, heriblandt catalanske separatister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde