Haitis præsident, Rene Preval, roser det internationale samfunds nødshjælpindsats i den jordskælvsramte østat. Samtidig siger han, at koordinationen af hjælpen er dårlig.
- Vi har brug for international bistand, men problemet er koordinationen, siger han.
- Det, regeringen kan gøre, er at bede nødhjælpsarbejdere om at arbejde i komitéer, som vi har sammensat for at sikre, at nødhjælpen fra det internationale samfund distribueres effektivt, siger Preval.
Præsidenten leder i øjeblikket landet fra et improviseret regeringshovedkvarter på en politistation tæt på lufthavnen i hovedstaden Port-au-Prince.
Præsidentpaladset og utallige regeringsbygninger blev ødelagt under tirsdagens jordskælv.
Præsidenten siger, at regeringen prioriterer distribution af benzin i kampen for at hjælpe sine landsmænd, så køretøjer kan nå rundt til alle dele af Port-au-Prince med nødhjælp og mad.
Medlemmer af OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) siger, at man indtil videre har indsamlet 170 millioner af dollar (880 millioner kroner) og 208 ton nødhjælp til jordskælvsofrene på Haiti.
OAS har opfordret alle medlemslande til at skabe en fond, der skal fremme udviklingen i den hærgede østat.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde