USA's justitsminister, Eric Holder, er taget på uventet besøg i Afghanistan for at diskutere korruption og den retslige udvikling i landet med de afghanske myndigheder.
- At bekæmpe korruptionen og støtte det retslige system er blandt de vigtigste spørgsmål for vor regering, siger Holder.
USA har placeret flere amerikanske advokater i Kabul for at støtte de afghanske politifolk og anklagere i efterforskningen af korruption og narkoforbrydelser.
- Vi vil fortsætte med at bistå den afghanske regering med at skabe og bibeholde et effektivt juridisk system, påpeger Holder.
Den udbredte korruption bidrager til voksende skepsis i USA over for krigen i Afghanistan.
Tidligere på ugen satte en underkomité i Repræsentanternes Hus en stopper for årets bevilling til bistand i Afghanistan på grund af korruptionen.
Afghanistan er ifølge organisationen Transparency International et af verdens mest korrupte lande og desuden også verdens største opiumsproducent.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker