Afghanistan har rigeligt af problemer med bombesprængninger, militante islamister og udbredt arbejdsløshed. Men landets største problem er korruption.
Det viser en omfattende undersøgelse foretaget blandt den afghanske befolkning.
- Bestikkelse er en invaliderende skat for folk, der allerede er blandt verdens fattigste, siger Antonio Maria Costa, direktør i FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC).
Omfanget af korruption svarer næsten til en fjerdedel af landets produktion.
Rapporten fra UNODC kommer ugen inden en stor Afghanistan-konference i London.
Her ventes internationale donorer at lægge yderligere pres på præsident Hamid Karzai for at gøre noget ved korruptionen i landet.
Rapportens forfattere har spurgt 7600 afghanere om korruption. Hver anden har i løbet af det seneste år set sig tvunget til at betale enten en politimand, en dommer, en anklager eller sågar et medlem af regeringen.
Korruptionen topper således listen over emner, afghanerne betragter som de største problemer i landet, tæt fulgt af sikkerhedssituationen og arbejdsløshed.
Korrupte embedsmænd scorer i gennemsnit uretmæssigt 820 kroner om året - i et land, hvor den gennemsnitlige BNP per indbygger er cirka 2200 kroner.
I alt har afghanerne i løbet af det seneste år betalt et beløb svarende til 13 milliarder kroner i bestikkelse, vurderer UNODC.
Det svarer til 23 procent af landets årlige BNP.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker