Premierminister Hashim Thaci nedsatte i 2010 en særlig anti-korruptionsafdeling, og den mistænkte anklager skal være lederen af denne afdeling.
Politiet siger i en erklæring, at to personer mandag blev anholdt "i forbindelse med en korruptionsundersøgelse", der involverer en anklager fra det særlige anklagekontor samt to andre personer.
Medier i Kosovo identificerer den anholdte anklager som Nazmi Mustafi, og det er lederen af anti-korruptionsafdelingen inden for det særlige anklagekontor.
" Anti-korruptionsboss anholdt" lyner det fra forsiden af avisen Zeri, der også kan oplyse, at Mustafi blev anholdt på sit kontor.
Politiet skal desuden have gennemsøgt hans hjem.
Mustafi mistænkes for at have modtaget bestikkelse for at frafalde sager mod udvalgte personer.
- Han tog sig at sager, der var højt profilerede korruptionssager. Flertallet af dem faldt eller blev afgjort med betingede domme, fortæller avisen Koha Ditore.
Avisen citerer en forretningsmand, der siger, at han bestak Mustafi med titusinder af euro for at slippe for en korruptionsundersøgelse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker