Korruptionsanklaget østrigsk eks-kansler mister immunitet
Kurz ses under et møde i det østrigske parlament onsdag. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Leonhard Foeger/Reuters
Kometkarrieren har foreløbig fået en brat ende for 35-årige Kurz, der nu mister parlamentarisk immunitet.
Den korruptionsanklagede tidligere østrigske kansler Sebastian Kurz har mistet sin parlamentariske immunitet.
Det har landets parlament - heriblandt medlemmer af eks-kanslerens parti ÖVP - torsdag stemt for.
Kurz er sammen med en gruppe nære støtter under mistanke for korruption.
Mistanken går på, at de skulle have købt sig til positiv medieomtale på skatteydernes regning.
Østrigs finansministerium mistænkes således for at have indrykket annoncer i en avis til gengæld for positiv omtale af Kurz.
Da skandalen tog fart i oktober, sørgede anklagere for at få foretaget ransagninger flere steder, heriblandt i finansministeriet.
Eks-kansleren har afvist alle anklager.
35-årige Kurz havde en kometkarriere og var en af verdens yngste regeringsledere, før han meddelte sin afgang.
Det er anden gang, han må forlade posten. Han blev også væltet ved en tillidsafstemning i 2019.
Han var kun 31 år, da han første gang satte sig på kanslerposten.
Hans afløser er 52-årige Alexander Schallenberg, som skal forsøge at holde liv i regeringen mellem det konservative parti ÖVP og koalitionspartneren De Grønne.
Deres nuværende regeringsperiode står til at løbe frem til 2024.
Mange politiske analytikere forventer, at Kurz vil forsøge at gøre comeback. De mener, at Kurz trods sin afgang vil forsøge at regere som en slags "skyggekansler".
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker