Kort om AfD

Offentliggjort Sidst opdateret

* Partiet Alternative für Deutschland (AfD) betyder Alternativ for Tyskland. Det har to ledere, Tino Chrupalla og Alice Weidel.

* Dannet i 2013 af journalister, akademikere og forretningsfolk i protest mod tysk deltagelse i økonomiske hjælpepakker til Grækenland. Ønskede genindførelse af tyske mark i Tyskland.

* Platformen omfatter også klimaskepsis og kritik af indvandring.

* I 2017 sagde Björn Höcke, AfD-leder i Thüringen, at tyske historiebøger bør fokusere på tyske ofre i forbindelse med Anden Verdenskrig. Holocaust-mindesteder er "skamstøtter".

* En national meningsmåling ved årsskiftet fra instituttet Insa for avisen Bild gav AfD 23 procent. Ved forbundsdagsvalget i 2017 fik det 13 procent, i 2021 10 procent.

* Tysklands andre partier afviser samarbejde med AfD.

* Tysklands efterretningstjeneste betegner partiet som et mistænkt, højreorienteret ekstremistisk parti. I delstaterne Sachsen, Thüringen og Sachsen-Anhalt kategoriseres AfD som "bekræftet" ekstremistisk parti. Det giver myndighederne en række muligheder for overvågning.

Kilder: Reuters, dpa, AFP.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.