* 50 kvinder og børn, der blev taget som gidsler af Hamas 7. oktober, vil blive frigivet, oplyses det i en udtalelse fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor.
* Samtidig vil der være fire dages pause i kampene i Gaza. Det oplyser både Israel og Hamas.
* Hamas siger, at de 50 gidsler bliver frigivet i bytte for 150 palæstinensiske kvinder og børn, der sidder i israelske fængsler. Udtalelsen fra Israel nævner ikke de 150 palæstinensiske fanger. Qatar siger, at "et antal" palæstinensiske fanger bliver løsladt.
* Israel har ifølge Hamas forpligtet sig til ikke at anholde eller angribe nogen i nogle områder af Gaza, mens pausen står på.
* Pausen i kampene vil tillade, at hundredvis af lastbiler med nødhjælp, medicin og brændstof kan komme ind i Gaza, oplyser Hamas.
* Hverken palæstinensiske fanger eller gidsler holdt af Hamas vil blive frigivet før fredag, oplyser Israels nationale sikkerhedsrådgiver, Tzachi Hanegbi, onsdag i en udtalelse fra Israels premierministers kontor. Tidligere lød det, at de første gidsler ville blive frigivet af Hamas torsdag morgen.
Kilde: Reuters, AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker