Kort om brandene i Los Angeles

Offentliggjort Sidst opdateret

* Brandene har blandt andet ramt velhaver-kvartererne Pacific Palisades og Malibu samt Hollywood Hills og Altadena nord for byen.

* Palisades-branden er den største. Den næststørste er Eaton, der hærger omkring Altadena.

* Ifølge Reuters var der mandag 24 mennesker, der havde mistet livet.

* Over 12.300 strukturer (for eksempel bygninger og biler) er blevet ødelagt eller brændt ned, og antallet vil sandsynligvis stige.

* Ifølge virksomheden AccuWeather kan værdier på op mod 150 milliarder dollar være gået tabt. Det svarer til over 1000 milliarder danske kroner.

* Brandene har hærget områder på i alt omkring 162 kvadratkilometer.

* Mandskab fra Californien og ni andre delstater samt Canada og Mexico har bidraget til slukningsarbejdet.

* 1354 brandbiler, 84 fly og over 14.000 brandfolk har deltaget i indsatsen med sluknings- og redningsarbejdet.

* 29 personer er frem til mandag blevet anholdt for plyndring af butikker, indbrud og brud på det natlige udgangsforbud, der blev indført fredag ved brandene i Eaton og Palisades.

Kilder: Reuters, NTB, BBC, AFP, AP og DPA.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.