Kort om G7

Offentliggjort Sidst opdateret

* G7 står for Group of Seven - De Syvs Gruppe.

* Begyndte som et samarbejde mellem finansministrene i 1973 i forbindelse med krigen mellem Israel og arabiske lande og oliekrisen.

* I 1975 blev det første topmøde for statsledere holdt i det, der blev kaldt G6. Det var USA, Japan, Storbritannien, Frankrig, Italien og Vesttyskland. I 1976 kom Canada med. Nu blev det til G7.

* EU har deltaget i topmøderne siden 1981, da EU hed EF.

* I begyndelsen havde samarbejdet til formål at drøfte økonomisk samarbejde, herunder valutakurser. Også terror og Den Kolde Krig er blevet drøftet.

* Efter afslutningen på Den Kolde Krig med Østblokkens sammenbrud i 1990/1991 blev samarbejdet bredere med flere emner som udvidelse af Nato, af EU, udbredelse af demokratiet, bekæmpelse af terror. I 1998 blev Rusland optaget i G7, som blev til G8.

* I 2014 blev Rusland suspenderet fra G8 efter at have besat og annekteret Krimhalvøen.

* G7 har ingen magtbeføjelser. Det er et samarbejde, der hovedsageligt handler om at koordinere landenes politik og udveksle synspunkter.

* De syv lande (uden EU) repræsenterer 43 procent af verdens samlede økonomi. For 30 år siden var det 70 procent.

Kilder: CNN, AP, cfr.org.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.