Kort om Irpin

Offentliggjort Sidst opdateret

* Irpin er en soveby nordvest for Ukraines hovedstad, Kyev. Under krigen har den vist sig at ligge strategisk ved en indfaldsvej fra nordvest og ind mod hovedstaden. Inden krigen havde den omkring 60.000 indbyggere.

* Irpin er også navnet på den flod, byen ligger ved siden af.

* Rusland angreb Ukraine den 24. februar, og Irpin blev hurtigt krigsskueplads. Rusland fløj styrker til den nærliggende Hostomel-luftbase, og snart var Irpin og andre småbyer i området slagmarker.

* Ukraines hær sprængte en bro i luften i Irpin tidligt i krigen for at hindre russerne i at rykke frem mod Kyev.

* Siden begyndelsen af marts har der ikke været vand, gas eller elektricitet i byen. Der er næsten heller ikke medicin.

* Mandag den 28. marts sagde Ukraines regering, at russerne er trængt ud af Irpin. Ukraines hær er nu i gang med at "rense ud" i byen, så det er stadig farligt at rejse tilbage for flygtningene.

Kilder: AFP, The Guardian

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.