Kort om Jehovas Vidner

Offentliggjort Sidst opdateret

* Trossamfundet Jehovas Vidner har sit afsæt i en kristen evangelisk bevægelse fra USA. Personer uden for trossamfundet kender det måske bedst som mennesker, der går fra dør til dør og prøver at overbevise andre om troen.

* Bevægelsen blev grundlagt i 1870 af præsten Charles Taza Russell i delstaten Pennsylvania, USA.

* Den har anslået 8,6 millioner følgere verden over, herunder i Danmark (14.600 i 2015).

* I Tyskland er der 175.000 følgere i 2003 menigheder. I Hamburg er der 3847 følgere.

* Jehovas Vidner mener, at traditionelle kristne kirker har bevæget sig væk fra den oprindelige kristendom.

* Jehovas Vidner fejrer ikke påske, jul eller andre kristne højtider.

* Jehovas Vidner mener, at verdens undergang er nær, og at Guds rige snart vil komme til Jorden.

* Jehovas Vidner prædiker ikke-vold og er politisk neutral. Bevægelsen har en lang historie med at være forfulgt.

* I Tyskland blev følgere af Jehovas Vidner forfulgt og sendt i koncentrationslejre af nazisterne. Hundredvis døde. Diktatoren Josef Stalin i Sovjetunionen var også efter Jehovas Vidner, som han var det med andre kristne trosretninger.

Kilder: AFP, religion.dk

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.