Kosmetikbaron forærer museum kunstværker for milliarder
Det verdenskendte amerikanske museum Metropolitan Museum of Art i New York har modtaget en gave af de helt store af kosmetik-milliardæren Leonard Lauder.
Han har foræret dem en samling kubistisk kunst, som han har erhvervet sig gennem fire årtier. Den enorme gave er over fem milliarder kroner værd, og den indeholder blandt andet værker af Picasso, Braque, Gris og Leger.
Gaven "vil forvandle museet", lyder det fra museet, der er kendt som "the Met" i en meddelelse.
The Met har længe haft mangler i samlingen af kunst fra begyndelsen af det 20. århundrede, og derfor vil gaven være med til at sikre en større helhed og et kvalitetsløft, lyder det videre.
- Leonards gave er i sandhed transformerende for Metropolitan Museum, siger museets chef Thomas Campbell.
Museet vil samtidig åbne et nyt researchcenter for moderne kunst, der støttes af en donation på omkring 125 millioner kroner fra blandt andre Lauder.
- Selvom the Met er unik i dets evne til at udstille over 5000 års kunsthistorie, har vi længe manglet denne kritiske dimension i modernismens historie. Nu vil kubismen være repræsenteret med nogle af dens store mesterværker.
- Det er en ekstraordinær gave til vores museum og vores by, siger lederen af the Met.
80-årige Lauder har tjent sine mange penge på familieimperiet Estée Lauder, der blandt andet tæller mærker som MAC og Clinique.
Han siger, at hans gave er til "folk, der bor og arbejder i New York og de folk fra rundt omkring i verden, der kommer og besøger vores fremragende kunstinstitutioner".
Lauder-samlingen vil være på plads på museet i slutningen af 2014.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker