Kosovo og Serbien dæmper flere ugers uro og genåbner grænse

Kosovos primære grænseovergang til Serbien er torsdag åbnet igen, og dermed ser knap tre ugers uro ud til at blive dæmpet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

På den serbiske side af grænsen er blokader blevet fjernet. Det har banet vej for, at Kosovo har kunnet åbne sin største grænse til Serbien.

Udviklingen sker, efter at både USA og EU torsdag opfordrede de to balkanlande til "øjeblikkeligt" at dæmpe spændingerne.

I knap tre uger - siden den 10. december - har flere veje været blokeret på grund af anholdelsen af den tidligere politimand Dejan Pantic. Anholdelsen har udløst protester ført an af det serbiske mindretal i Kosovo.

Onsdag blev Pantic løsladt fra fængsel og i stedet sat i husarrest.

Der er 1,8 millioner indbyggere i Kosovo. Langt de fleste er etniske albanere. I den nordlige del af landet udgør etniske serbere cirka 50.000 mennesker.

De etniske serbere støttes af mange i Serbien og af den serbiske regering.

I november trådte etniske serbere ud af politiet, domstolene og andre institutioner i Kosovo.

Anledningen var, at regeringen i Kosovo ville have udskiftet nummerpladerne i det nordlige Kosovo. De er udstedt af den serbiske stat. Den strid blev lukket med en aftale, hvor EU fungerede som mægler.

Den tidligere politimand Dejan Pantic var en af de serbere, der i november forlod politiet i Kosovo.

Kosovo var indtil 1999 en undertrykt provins i Serbien.

Det førte til en konflikt, hvor Serbiens daværende leder, Slobodan Milosevic, med magt satte gang i en etnisk udrensning af Kosovos etniske albanere. De udgjorde cirka 90 procent af befolkningen.

Hundredtusinder af mennesker flygtede til nabolandene, indtil Nato greb ind og forviste de serbiske styrker fra Kosovo. Over 10.000 danske soldater har deltaget i den fredsbevarende operation efter krigen i 1999.

Langt de fleste har været stationeret i den etnisk delte by Mitrovica.

/ritzau/