Venezuelas præsident, Hugo Chavez, siger, at lægerne ikke har fundet flere ondartede celler i hans krop efter den kræftoperation, han har gennemgået i Cuba.
Men han har uddelegeret en del af sine magtbeføjelser, inden han søndag vender tilbage til Cuba for behandling med kemoterapi.
Derimod har Chavez afvist en opfordring fra oppositionen om midlertidigt at overdrage hele magten over landet til vicepræsident Elias Jaua under sit fravær.
Den 56-årige Hugo Chavez har fortalt, at det var en stor svulst han sidste måned fik fjernet på et hospital i Cuba. Men han har ikke oplyst noget om, hvilken type kræft, han lider af, og hvor lang tid, han vil være borte fra Venezuela.
En kilde tæt på Chavez' lægehold i Cuba har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at præsidenten lider af tarmkræft, men det er ikke blevet bekræftet af den venezuelanske regering.
Chavez' seneste udtalelser tolkes, som at hans kræftsygdom ikke har udviklet sig metastasisk, det vil sige har spredt sig til andre dele af kroppen
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde