Kræftramt Hugo Chavez får tilbagefald
Venezuela er ramt af ny usikkerhed på grund af præsident Hugo Chavez' sygdom.
Han har i halvandet år haft kræft og er flere gange blevet behandlet i Cuba. Men i efteråret brød sygdommen ud igen, og han har været i Cuba til endnu en kræftoperation.
Nu siger regeringen i Caracas i Venezuela, at der er kommet komplikationer, og at Chavez står i en barsk situation.
- Vi er blevet informeret om, at der er opstået komplikationer i forbindelse med en åndedrætsinfektion, som vi hele tiden har kendt til, siger vicepræsident Nicolas Maduro i en kommentar, der er sendt på tv.
Madura er i Havanna i Cuba.
Han tilføjer, at den proces, som præsidenten er i lige nu, ikke er uden risici.
Den 58-årige Hugo Chavez har været ved magten i Venezuela siden 1999.
I oktober i år vandt han en ny seksårig periode som præsident, og det er planlagt, at han skal tages i ed til den nye periode den 10. januar.
Embedsmænd i Venezuela har aldrig fortalt noget om den kræfttype, som Chavez er ramt af.
Den blev første gang diagnosticeret i juni 2011.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned