Kræver bedre løn: 100 anholdt ved burger-hovedkvarter
Omkring 2000 personer mødte ifølge arrangørerne op og viste deres utilfredshed med burgerkæden McDonald's ved hovedkvarteret i Oak Brook ved Chicago onsdag.
Her krævede demonstranterne en mindsteløn på 15 dollar i timen (knap 82 kroner, red.) og retten til at være organiseret i fagforeninger. 100 demonstranter blev anholdt.
En af burgerkædens ansatte, den 25-årige mor til to Jessica Davis, mener, at den administrerende direktør, Don Thompson, tjener sine millioner på bekostning af de ansatte.
- Vi er nødt til at vise McDonald's, at vi mener det, og at vi ikke giver os, siger hun.
Jessica Davis tjener 8,98 dollar i timen på en McDonald's i Chicago. Det svarer til en timeløn på 49 kroner.
Burgerkæden offentliggør ikke den gennemsnitlige løn for medarbejderne, men ifølge Bureau of Labor Statistics tjener landets 3,5 millioner ansatte i fastfoodbranchen gennemsnitligt 8,83 dollar i timen.
USA's præsident, Barack Obama, har opfordret Kongressen til at hæve landets mindsteløn til 10,10 dollar i timen fra det nuværende 7,25 dollar. Flere stater har dog indført en mindsteløn, der er højere end den føderale.
Heidi Barker Sa Shekhem, der er talskvinde for McDonald's, udtaler, at firmaet holder øje med mindsteløns-debatten.
- 15 dollar er urealistisk, men vi ved, at mindstelønnen vil stige med tiden, siger hun.
Sidste år havde McDonald's-direktøren en indtjening på omkring 9,5 millioner dollar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde