Kraftig bilbombe dræber tre politifolk i Mogadishu
Midt i en travl gade i Somalis hovedstad detonerede formodet bombe, og politiet tror, at dødstallet vil stige.
En kraftig bilbombe er eksploderet i en travl gade i centrum af Somalias hovedstad, Mogadishu. Mindst Tre politifolk meldes foreløbig dræbt og otte såret ifølge nyhedsbureauet Reuters.
En politimand fortæller nyhedsbureauet AFP, at inden bilbomben eksploderede, var en bil kørt forbi, hvorfra der var blevet skudt ud gennem sideruderne.
Målet var tilsyneladende en somalisk regeringsembedsmands bil, og beskydningen blev besvaret af sikkerhedsfolk.
- De bevæbnede mænd, der kørte i bilen, angreb denne embedsmand, og der opstod skudvekslinger. Så fulgte et meget stort brag, siger Abdi Mudey, der var øjenvidne til begivenhederne.
De fleste ofre er tilsyneladende civile.
En politimajor, der befinder sig på gerningsstedet, siger ifølge Reuters, at han forventer, dødstallet vil stige.
- Det er et travlt sted med hoteller og supermarkeder. De fleste af ofrene er fodgængere. Antallet vil ret sikkert stige, siger han.
En meget stor røgsky kunne ses rejse sig over byen lige efter eksplosionen, og der kunne høres skudsalver.
Det står ikke umiddelbart klart, hvem der står bag eksplosionen og skyderiet, men den rabiate milits Al Shabaab, der har forbindelser til al-Qaeda, har tidligere stået bag lignende eksplosioner.
Al Shabaab blev fordrevet fra Mogadishu i midten af 2011, men den militante bevægelse har stadig kontrol over større landområder, hvorfra islamisterne forbereder angreb.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned