Kraftig El Niño rammer op mod 50 millioner mennesker
Vejrfænomenet medfører længere tørkeperioder og uberegnelig kulde i troperne, advarer rapport.
Op mod 50 millioner mennesker vil i begyndelsen af 2016 blive ramt af sult, sygdom og fattigdom på grund af vejrfænomenet El Niño, oplyser nødhjælpsorganisationen Oxfam i en ny rapport, der tager bestik af det tilbagevendende vejrfænomen.
El Niño, der primært rammer landene i Stillehavsområdet, har været usædvanlig kraftig i år og medfører blandt andet længere tørkeperioder, kraftigere nedbør og uberegnelig kulde.
- Dette er en krise på globalt niveau. Denne sæsons El Niño er en af de kraftigste, som er målt, og det betyder, at der vil komme mere ekstremt vejr, som truer folks liv, madsikkerhed og boliger, står der i rapporten.
Ifølge FN er det den kraftigste El Niño i 15 år. Fænomenet opstår, når overfladevandet i dele af Stillehavet bliver unormalt varmt.
Områderne, der bliver ramt, ventes at være lige fra Papua Ny Guinea i Østen over Etiopien og Malawi i Afrika til Haiti og Honduras i Mellemamerika.
- Papua Ny Guinea er kraftigt ramt - særligt i højlandet, hvor der er udbredt tørke og frost, som går ud over afgrøder og husdyr. Tørken har også påvirket Vanuatu, Fiji, Salomonøerne, Samoa og Tonga, konkluderer rapporten.
Omkring tre millioner mennesker i Papua Ny Guinea ventes at blive ramt, mens hele otte millioner i Etiopien lider under tørke.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned