Kraftig monsun koster over hundrede personer livet i Indien
Siden den fire måneder lange monsun begyndte i Indien i juni, er der faldet lidt mere regn end gennemsnittet.
Store oversvømmelser har kostet flere end 120 personer livet i det vestlige Indien. Det oplyser de indiske katastrofemyndigheder fredag.
Oversvømmelserne har desuden skabt store problemer for titusindvis af bomuldsdyrkere i Gujarat-regionen og lammet infrastrukturen.
Siden den fire måneder lange monsun begyndte i juni, er der faldet fire procent mere regn end gennemsnittet, oplyser Indiens meteorologiske myndighed.
Den kraftige monsunregn, der har skabt de store oversvømmelser, har kostet omkring 300 personer livet i vestlige og østlige delstater de seneste uger.
Over en million hjem er blevet påvirket af vandmasserne.
Derudover er lufthavnen i Ahmedabad delvist oversvømmet, hvilket har tvunget flere luftfartsselskaber til at omdirigere deres fly.
Og flere end 150 fabrikker har måtte lukke ned for produktionen.
Omkostningerne for landbruget er ved at blive opgjort.
Ifølge A.R. Raval, der er distriktsleder, kæmper flere end 50.000 bomuldsdyrkere med at dræne vand fra deres land og hjem.
Landbrugseksperter frygter, at vandmasserne vil ødelægge afgrøderne.
- Bomulds- og hirsehøsten ventes at blive ramt i omkring tre distrikter i Gujarat og Rajasthan.
- Men den største bekymring er, at den ekstra fugt kan resultere i skadedyrsangreb i områderne, siger Devinder Sharma, der er uafhængig landbrugsekspert.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde