Kraftig regn har kostet 20 personer livet på japansk ø
Beboere bliver evakueret i gummibåde fra det oversvømmede område.
Foto: str/Ritzau Scanpix
str/Ritzau Scanpix
Japanske meteorologer frygter, at lørdagens kraftige regn på Kyushu bliver fulgt op af mere regnvejr søndag.
Kraftigt regnvejr har indtil videre kostet 20 personer livet på øen Kyushu, som ligger i det sydvestlige Japan.
Dertil er 14 personer forsvundet, rapporterer det lokale medie NHK søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
NHK kan også fortælle, at mere end 20 personer befinder sig i en særligt kritisk tilstand, og at de risikerer at miste livet. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Lørdag har det kraftige regnvejr ført til oversvømmelser og jordskred i den centrale del af Kyushu.
Billeder fra lokalområdet viser, hvordan de store mængder regn har væltet biler på hovedet, mens at folk skovler deres hjem fri for mudder, og militæret redder strandede indbyggere i både.
- Vi havde ingen elektricitet og ingen rindende vand. Det var hårdt, siger en reddet kvinde til NHK ifølge Reuters.
Det meteorologiske institut i Japan har rådet folk til at forblive opmærksomme omkring situationen, da der ventes at falde mere regn.
- Fra i aften ventes der ekstremt meget regn med torden i den sydlige såvel som den nordlige del af Kyushu.
- Regnvejret har indtil videre løsnet jorden op. Der er en stor risiko for, at jordskred vil forekomme, selv om der ikke falder meget mere regn, fortæller en talsperson fra det meteorologiske institut til Reuters.
Kyushu er en af de største øer i Japan. Flere millioner indbyggere bor på øen.
Mere end 200.000 personer er blevet bedt om at lade sig evakuere på grund af situationen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker