Kraftig regn koster seks menneskeliv i El Salvador og Guatemala
Også længere sydpå i det sydamerikanske land Ecuador har ekstreme regnmængder kostet seks personer livet og givet udfordringer for adskillelige andre. Foto: Policia De Ecuador/Ritzau Scanpix
El Salvadors kongres har erklæret nødretstilstand som et led i at mobilisere en redningsaktion i landet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Seks personer er døde i El Salvador og Guatemala som følge af kraftig regn, der siden weekenden har ramt Mellemamerika.
Det har myndighederne i de to lande oplyst, skriver nyhedsbureauet AFP.
El Salvador er hårdest ramt. Her mistede tre personer livet mandag, da et jordskred som følge af oversvømmelser mandag ramte i området Ahuachapan, har lokalt politi oplyst på X.
Landets kongres har erklæret nødretstilstand som et led i at mobilisere en redningsaktion.
Det skete, efter et træ og en lygtepæl væltede ned over en kørende bil og dræbte en person.
Annonce
Regnen har skyllet ned over de to lande siden lørdag.
I Guatemala har en 59-årig kvinde samt en 68-årig mand mistet livet i landsbyen Chacaya, efter en væg kollapsede søndag.
Seks personer er døde i El Salvador og Guatemala som følge af kraftig regn. Billedet her er fra Guatemala. Foto: Jesus Miranda/Ritzau Scanpix
Flere mennesker mister hvert år livet i Mellemamerika, når regnsæsonen medfører store ødelæggelser af områdets infrastruktur.
Der bor knap 7 millioner indbyggere i El Salvador, mens der i Guatemala bor omkring 17 millioner mennesker.
Også længere sydpå i det sydamerikanske land Ecuador har ekstreme regnmængder kostet seks personer livet, har landets myndigheder oplyst ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Personerne døde i forbindelse med et jordskred, hvor yderligere 19 personer er kommet til skade.
- Min medfølelse går til de familier, der er involveret, skriver Roberto Luque, der er minister for offentligt arbejde i landet.
Regnvejret skyldes et kraftigt lavtryk, der har bevæget sig ind over Mellem- og Sydamerika. Det har udløst advarsler om jordskred og oversvømmelser i flere lande i regionen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned