Efter det hidtil kraftigste udbrud på solen i fire år er en voldsom solstorm på vej mod Jorden med ladede partikler, der i de kommende dage ventes at forstyrre elforsyning og radiosignaler.
Det advarer den amerikanske rumfartsorganisation Nasa om.
Det er Nasas rumsonde Solar Dynamics Observatory, der natten til torsdag observerede udbruddet på Solens sydlige halvkugle.
- Der har været flere mindre udbrud i samme område de seneste dage. De var stilhed før stormen, hedder det i en erklæring fra Nasa.
De ladede partikler har allerede forstyrret kortbølgekommunikationen i Kina, men solstormen ventes at forstyrre satellitkommunikation torsdag og fredag og måske lørdag.
Nasa siger, at udbruddet er målt til at være en såkaldt X-klasse, det kraftigste af soludbrud, og kommer efter en relativ lang periode uden udbrud på Solen og især dens sydlige halvdel.
Udbruddet dækker et område på 100.000 kilometer eller på størrelse med planeten Jupiter. Temperaturen i udbrudsøjeblikket var i omegnen af 19 millioner grader.
De ladede partikler er på vej mod Jorden med en hastighed af 900 kilometer i sekundet.
Partikelstormen kan give masser af nordlys de kommende dage, også over Danmark.
De seneste udbrud på Solen i X-klassen fandt sted den 5. december 2006.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker