Flere og flere svenskere bliver smittet af den farlige, resistente og i visse tilfælde dødelige ESBL-bakterie. I løbet af årets første ni måneder er antallet af smittede steget med 30 procent i forhold til samme periode i 2008.
- Der er en tydelig tendens. Det er alvorligt, for det går stærkt, siger Otte Cars, professor og leder af Strama, en strategigruppe som arbejder på at bekæmpe bakterier, som er resistente over for antibiotika.
ESBL-bakterien kan føre til meget vanskelige og i visse tilfælde dødelige infektioner, viser statistik fra Smittskyttsinstitutet.
Frem til og med september er der registreret 2740 tilfælde af ESBL-smitte i Sverige mod 2113 i fjor. I mindst seks tilfælde har smitten kostet spædbørn livet.
Også en anden resistent bakterie kaldet MRSA er steget i årets første ni måneder. Her er der tale om en stigning på 14 procent sammenlignet med samme periode i 2008.
De resistente bakterier ventes at skabe stadig større problemer, da der ikke er nye præparater, som kan bekæmpe bakterierne, på vej ud på markedet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker