Kraftigt jordskælv rammer nord for Japan
En kraftigt jordskælv med en styrke på 7,2 har ramt nord for Japan, oplyser USA's geologiske overvågningscenter USGS.
Skælvet blev registreret i 122 kilometers dybde, og jordskælvets epicenter var nær øgruppen Kurilerne.
Der er indtil videre ingen meldinger om ødelæggelser eller udstedt nogen varsler om en tsunami i området.
Omkring 20 procent af verdens jordskælv indtræffer omkring Japan. Det seneste store skælv ramte i december sidste år i præfekturet Miyagi. Det havde en styrke på 7,3 og udløste en mindre tsunami på en meters højde.
11. marts 2011 omkom cirka 20.000 mennesker, da et skælv på 9,0 i det nordøstlige Japan udløste en kraftig tsunami, som ødelagde et stort område.
Skælvet udløste også en atomkatastrofe ved Fukushima-værket, der udviklede sig til den værste atomulykke i verden siden katastrofen på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i 1986.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned