Et kraftigt jordskælv rystede torsdag det nordlige Californien. Men der er ingen umiddelbare oplysninger om tilskadekomne.
Jordskælvet målte 6,0 på den ny jordskælvsskala MMS, oplyser US Geological Survey. Skælvet havde sit epicenter i Stillehavet godt 50 kilometer fra Californiens kyst ud for byen Petrolia.
Jordskælvet fandt sted i 11 kilometers dybde. Der er ikke risiko for en tsunami, siger amerikanske eksperter.
Rystelserne kunne mærkes 440 kilometer væk i storbyen San Francisco, oplyser lokale beboere. Der er ingen rapporter om materielle skader.
Det nordlige Californien blev ramt af to kraftige jordskælv i 1992 og i 2005. Begge jordskælv målte 7,2 på richterskalaen.
Samme område blev ramt af et jordskælv 9. januar. Det målte 6,5 på richterskalaen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker