Et kraftigt jordskælv har på femårsdagen for den omfattende tsunami i 2004 rystet Indonesien ud for Tanimbar-øerne i den østlige del af landet. Men ingen tsunamiadvarsler blev udstedt, og der var heller ikke oplysninger om skader.
Ifølge USA's Geologiske Undersøgelser USGS havde skælvet sit epicenter 270 kilometer nord-nordvest for Saumlaki på Tanimbar-øerne. Jordskælvets epicentrum lå på 56 kilometers dybde.
USGS havde først målt jordskælvet til 6,2 på den åbne richterskala, men satte det senere ned til 6,0 på richterskalaen.
Indonesien oplever jævnligt jordskælv, men dagens jordskælv faldt sammen med, at der var ceremonier en række steder i Indonesien for at markere femårsdagen for det ødelæggende jordskælv ud for Sumatra i 2004. Jordskælvet den gang udløste den voldsomme tsunami, der kostede 226.000 mennesker i 23 lande. Indonesien blev hårdest ramt. Her mistede 166.000 mennesker livet.
Femårsdagen blev også mindet i en lang række andre lande, særlig i Sri Lanka og Thailand, der efter Indonesien blev hårdest ramt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned