Kraftigt jordskælv ryster øen Sulawesi
Et kraftigt jordskælv, målt til 6,6 på richterskalaen har ramt den indonesiske Sulawesi-provins lørdag, oplyser USA's geologiske undersøgelser, USGS.
Skælvet ramte 56 kilometer sydøst for byen Palu klokken 17.40 lokal tid i 20 kilometers dybde.
Der er ingen umiddelbare oplysninger om ødelæggelser og ofre, men panikslagne indbyggere i Palu tog flugten fra deres hjem, da jorden rystede voldsomt i nogle få sekunder, siger en journalist for nyhedsbureauet AFP.
- Jordskælvet føltes meget kraftigt i 15 sekunder, mens folk var ved at bryde fasten efter en måneds ramadan, siger Sutopo Purwo Nugruho, der er talsmand for Indonesiens Nationale Katastrofeafhjælpningsagentur.
Skælvet har ingen tsunamipotentiale, og der er ikke rapporteret om nogen skader, siger Subagiyo, en medarbejder i jordskælvscentret i hovedstaden Jakarta.
Indonesiens Meteorologiske, Klimatologiske og Geofysiske Agentur har tidligere oplyst, at skælvets styrke var 6,2, og at det lå i 10 kilometers dybde med dets epicenter i det tætbeboede bjergdistrikt Parigi Moutong.
Det amerikanske U.S. Pacific Tsunami Warning Center siger, at jordskælvet ikke har udløst en ødelæggende tsunami, og at Japans Meteorologiske Agentur måske udsender yderligere oplysninger om skælvet, skriver nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde