Kraftigt jordskælv udløser tsunamivarsel

Et kraftigt jordskælv nordvest for øgruppen Vanuatu i Stillehavet har fået myndighederne til at udsende tsunamivarsel for Papua Ny Guinea og østaterne i det sydvestlige Stillehav, inklusive Fiji-øerne.

Jordskælvet, der var på 8,1 richter, ramte 373 kilometer nord nordvest for Santo i Vanuatu i en dybde af 33 kilometer.

Kort tid før ramte et andet jordskælv på 6,7 richter syd for Jolo i Philippinerne i en dybde af 582 kilometer.

/ritzau/Reuters

Der er udsendt tsunamivarsel i det sydvestlige Stillehav efter et kraftigt jordskælv ved øgruppen Vanuatu.

Offentliggjort Sidst opdateret