Kraftigt regnvejr rammer græsk ferieø: Kvinde fundet død
Liget af en 40-årig kvinde blev fredag fundet ved en flodbred på den græske ferieø Rhodos, fortæller de græske myndigheder. Det skete efter kraftige regnskyl i ferieparadiset.
- Vi leder fortsat efter to andre forsvundne personer, siger en talskvinde fra brandvæsnet til nyhedsbureauet AFP.
Lokale medier skrev fredag, at en mand og en kvinde er meldt savnet, efter at deres bil blev fanget i en flod på grund af regnvejret. Parret har ingen relation til den afdøde kvinde.
Ifølge brandvæsnets talskvinde så er "dele af øen blevet erklæret i undtagelsestilstand", og en helikopter og brandfolk er på vej fra den græske hovedstad, Athen, til Rhodos natten til lørdag.
Nyhedsbureauet Ana meddeler, at dele af øen oplevede midlertidige strømafbrydelser, og lokale medier skriver, at brandvæsnet i forbindelse med uvejret modtog omkring 140 nødopkald.
Efter to timers øsregn blev vejrsituationen fredag aften bedre på den græske ferieø.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie