Muammar Gaddafi slår nu i bordet og kræver, at FN hæver sanktionerne mod ham og regimets øvrige topfigurer.
Den mangeårige enehersker er slået af forbløffelse over FN-sanktionerne, og hævder, at han kun har skredet ind over for samfundsundergravende elementer i Libyen. Ikke almindelige demonstranter.
Det meddeler Gaddafi gennem sin udenrigsminister, Mussa Kussa, i et brev til FN's Sikkerhedsråd, rapporterer nyhedsbureauet AFP.
- Hvor et mindstemål af magt er blevet anvendt, har det været mod lovbrydere, som inkluderer ekstremistiske elementer, der har udnyttet andre for at udøve destruktion og terrorisme, lyder det.
Brevet er den første officielle reaktion på sanktionerne, siden FN straffede Gaddafi-regimet med rejseforbud for de brutale angreb på landets oprørere, som kæmper for at vælte ham.
Sanktionerne rammer Gaddafi, hans otte børn, flere andre familiemedlemmer samt loyale regimefolk, der arbejder med forsvars- og efterretningssager. De får også indefrosset deres penge i udlandet, og FN har tillige indført en våbenblokade.
Men "indtil sandheden er kommet frem" ønsker regimet i hovedstaden Tripoli, at rejseforbuddet og indefrysningen af penge stilles i bero, hedder det i brevet.
Ifølge FN har flere end 1.000 mennesker mistet livet i Libyen, siden oprøret begyndte i midten af februar. Menneskerettighedsgrupper mener, at tallet reelt ligger på 6.000.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned