Krav om Boris Johnsons afgang nu

Offentliggjort Sidst opdateret

* Boris Johnson kan sidde som britisk premierminister til efteråret, indtil hans konservative parti har fundet en ny formand, som også bliver premierminister. Det er oppositionspartiet Labour meget utilfreds med.

* Angela Rayner, Labours næstformand, siger, at hvis de konservative ikke selv meget hurtigt afsætter Boris Johnson, så vil Labour fremsætte en tillidsafstemning om Boris Johnson i parlamentet.

* - Det er ret klart, at han ikke har parlamentets tillid, sagde hun fredag til BBC.

* Hvis parlamentet skal vælte ham ved en tillidsafstemning, kræver det, at mange af Boris Johnsons konservative partifæller stemmer sammen med oppositionen.

* Det er usikkert, om konservative vil stemme sammen med Labour, for et mistillidsvotum kan udløse et nyt parlamentsvalg. Og her risikerer mange konservative parlamentarikere at miste deres mandat.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.