Krav om hurtig hjælp til spanske banker
Frankrigs finansminister, Pierre Moscovici, siger, at de spanske banker skal rekapitaliseres hurtigt.
- Et vigtigt møde mellem eurozonens finansministre vil mandag føre til, at tidligere trufne beslutninger bliver ført ud i livet, siger Moscovici.
Finansministrene skal mandag både drøfte krisen i den spanske banksektor, den græske finanskrise og Cyperns anmodning om en redningspakke.
Ved EU-topmødet den 28. og 29. juni, der er blevet hyldet som et gennembrud, blev der lovet ny kapital til de spanske banker. Samtidig blev der taget skridt henimod en bankunion.
Landene i eurozonen vil inddæmme gældskrisen ved at knytte hinandens og gerne også hele Unionens bankvæsner og finanslove tættere sammen i henholdsvis en bank- og en finansunion.
Søndag mødtes Moscovici med den italienske premierminister, Mario Monti, i Frankrig. Her understregede de, at "der skal gøres mere for de spanske banker", ligesom de mener, at der skal handles hurtigere for at få skærpede regler for bankerne på plads.
Moscivici sagde samtidig, at eurogruppens finansministre den 20. juli vil holde endnu et ekstraordinært møde om den europæiske gældskrise.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker