S&P tror, at den spanske stat tvinges til at komme bankerne til undsætning endnu engang på grund af sektorens mange dårlige lån.
- Dermed er der øget risiko for, at statens nettogæld vil vokse endnu mere, skriver S&P.
De spanske banker er under det største pres i flere årtier på grund af låntagernes problemer med at honorere deres forpligtelser.
Renten på de spanske statsobligationer er øget i år, fordi premierminister Mariano Rajoy har svært ved at overbevise de udenlandske investorer om, at regeringen er i stand til få styr på de offentlige budgetter i en tid med meget høj arbejdsløshed.
Udsigterne for den nye kreditvurdering, der er sat to trin ned til "BBB+" fra "A", er "negativ". Et varsel om, at der er risiko for en yderligere nedjustering af kreditkarakteren.
Jo lavere kreditvurdering, desto dyrere bliver det at låne penge. Et forhold, som i sig selv gør det endnu vanskeligere for Spanien at slippe ud at det økonomiske morads.
S&P forudser en tilbagegang i den økonomiske vækst i år på 1,5 procent i forhold til 2011. Tidligere regnede S&P med en mindre fremgang i økonomien i år. I 2013 vil økonomien trække sig sammen med 0,5 procent, mener S&P.
I årets første kvartal krympede økonomien 0,4 procent. Det var andet kvartal i træk med negativ vækst.
Den konservative regering har iværksat en række hårde besparelser for at komme krisen til livs og forhindre en situation, som den Grækenland og Portugal er havnet i. Begge lande er afhængig af krisehjælp fra EU og Den Internationale Valutafond.
Mange økonomer anser besparelserne for at være så hårde, at de i sig selv ødelægger muligheden for økonomisk vækst.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde