Krigen mellem Israel og Hamas hiver og slider i britiske Labour

Først var det Imran Hussain, der sagde fra. Han var arbejdsmarkedsordfører for det britiske arbejderparti, Labour, men det vil han ikke være mere.

Han er utilfreds med, at partileder Keir Starmer overhører stadig flere opfordringer i partiet til at støtte en våbenhvile mellem Israel og Hamas.

Hussain er valgt i en valgkreds i det nordlige England med en stor muslimsk befolkning. Og her er der stor kritik af Israels bombardementer af Hamas.

Tirsdag aften meddelte Hussain så, at han går af som "skygge-arbejdsminister", som han blev kaldt i Underhuset.

Nu skriver The Guardian, at flere skyggeministre kan være på vej ud. Ifølge avisens oplysninger er yderligere fire måske ved at sige stop i de næste dage. 10 andre skyggeministre vakler også.

Flere af dem er under et stort pres fra partimedlemmer og fra deres valgkredse.

De opfordrer til, at Labour indtager en langt mere klar holdning op til den store propalæstinensiske demonstration, der er planlagt i London, den britiske hovedstad, lørdag.

Demonstrationen vil opfordre til, at der kommer våbenhvile. Jeremy Corbyn, Starmers forgænger som Labour-leder, har bebudet sin deltagelse.

Starmer derimod bakker fuldt op om Israel, der gik til angreb på Hamas, efter at den militante islamistiske bevægelse den 7. oktober trængte ind i Israel og massakrerede 1400 mennesker, langt de fleste civile.

Israel ønsker ikke våbenhvile. Israelerne har erklæret, at de vil udrydde Hamas, der også holder omkring 240 gidsler.

Keir Starmer overtog ledelsen af partiet efter Corbyn i 2020. Corbyn ligger på partiets venstrefløj og er kendt for at være Israel-kritisk.

Reuters skriver, at Starmer kæmper for at få partiet ud af et omdømme som antijødisk.

Striden i Labour kommer på et tidspunkt, hvor der efter mange år i opposition ellers er tegn på, at Downing Street 10 og regeringsmagten er inden for partiets rækkevidde.

De konservative fik magten i 2010, da David Cameron afløste Labours Gordon Brown som premierminister.

De konservative har haft magten siden da, og partiet har blandt andet gennemtrumfet folkeafstemningen, hvor briterne i 2016 stemte sig ud af EU.

Meningsmålinger siger, at et flertal fortryder udmeldelsen.

Storbritannien er ramt hårdt af høje renter og inflation, og samtidig slås briterne med en strøm af illegale migranter over Den Engelske Kanal.

De konservative sagde ellers, at migrantstrømmen ville stoppe, når Storbritannien havde forladt EU. Det er ikke sket.

Regeringen har også fået kritik for håndteringen af coronapandemien. Dengang var premierministeren Boris Johnson, der længe ikke tog virustruslen alvorligt.

Det er siden kommet frem, at hans administration ikke overholdt de regler, som den indførte for andre.

De konservative har haft magten i 13 år, så det kan være svært for dem at give Labour skylden for de dårligdomme, som befolkningen slås med nu.

De seneste meningsmålinger siger også klart, at Labour vil vinde valget, der skal afholdes senest i januar 2025.

Nu står Starmer imidlertid i sin største krise, siden han blev partileder, skriver The Guardian. Avisen har talt med en anonym parlamentariker.

- Jeg har fået over 600 e-mails om det her. Det er mere end om brexit eller covid-19. Jeg kender ingen Labour-parlamentariker, der ikke er under pres lige nu.

Bridget Phillipson, skygge-undervisningsminister, er en af dem, der støtter Starmer. Hun maner til ro og siger til Times Radio:

- Jeg opfordrer mine kolleger til altid at vælge deres ord med omhu, når det gælder internationale begivenheder, der udvikler sig hurtigt.

/ritzau/